Lidt om batikkens historie

Der siges og skrives meget om batikkens oprindelse. Man ved, at voks som reserveringsmiddel er en meget gammel teknik. Herodot skrev omkring år 500 f.K. om batik fra Kaukasus med dyre- og plantemotiver.

Det menes at batikken stammer fra Kina og via Indien er den nået til Indonesien. Her er det især den javanesiske batik man kender og hører om.

Et sagn fortæller, at en indisk sømand gik i land på Java og i den landsby, hvor han slog sig ned og levede resten af sit liv, lærte han kvinderne at fremstille mønstrede stoffer, som han kendte fra sit hjemland. Det menes, at man har vokset og indfarvet på øen fra ca. år 300 e.K. Et fund på Java fra 1100 tallet viser et meget smukt batikarbejde.

Navnet batik er et javanesisk ord og betyder: at tegne og male. Ordet anvender vi i dag som den tekniske betegnelse for processen. Batik har op gennem tiden været brugt til beklædning og er i dag noget af et status symbol for javaneserne.

Inden man kendte noget til syntetiske farver, brugte man plantefarver til indfarvning af sit batikarbejde.

Det har været en langsom proces og i dag anvendes udelukkende syntetiske farver.

Det har hovedsalig været tjanting – som også er et javanesisk ord – man har brugt til at udføre teknikken med. I 1800-tallet begyndte man at lave stempelbatik, mest for at lave batik til billige priser.

I dag masseproducerer man batikkens gamle fine mønstre ved hjælp af maskiner og det kan ofte være svært at se forskel på disse maskin- og de håndlavede ting, hvis man ikke kender noget til teknikken.

Man kunne på Java se fra hvilken del af øen batikken kom fra, på deres mønstre og farver.

Hvornår kom batikken til Europa?

Man mener at hollænderne har ført batik med sig hjem fra deres kolonier i 1600-tallet. Men først i 1800-tallet menes batikkunsten at komme til Nordeuropa.

Da batikken i 1906 blev indført på en skole i Göteborg, var det faktisk et ukendt begreb i Skandinavien.

I dag ved mange hvad voksbatik er.

BSH